Her er en beskrivelse af det analoge lydsystem på film.

Analog systemerne:
Den første misforståelse der skal ryddes af vejen er forskellen på Dolby Stereo og Dolby Surround. Der er i praksis ingen forskel og dog alligevel…….

Dolby Stereo
Dolby Stereo var betegnelsen for det oprindelige 4 kanal stereosystem til biografbrug. I praksis er der ikke tale om 4 diskrete kanaler, men om 2 kanaler der er kodet på en måde, så man kan afkode dem igen til 4 kanaler. Det er derfor der er nogle, der kalder systemet for 4:2:4.

Dolby Surround:
Dolby Surround er betegnelsen for det samme system når man anvender det til TV/Video. Den eneste store forskel er, at der til film anvendes et støjreduktions-system, også udviklet af Dolby. I gamle dage (op til omkring 1997) hed dette støjreduktions-system Dolby A, senere kom det til at hedde det Dolby SR (forkortelse for Spectral Recording).

ProLogic:
ProLogic er to IC kredse (chips) hvori det meste af den nødvendige elektronik til Surround-dekodningen er indeholdt. Dette er derfor ikke en betegnelse for systemet som sådan, men et udtryk for elektronikken der er anvendt til at opnå målet, med at omdanne to spor (Lt og Rt) til 4 kanaler. Der er dog også her foretaget en del forbedringer der bl.a. gør at kanalseparationen er større.

4:2:4
Man starter med at have sit materiale på 4 spor i mixestudiet/mixebiografen. Disse 4 spor encodes til 2 via en speciel matrix udviklet af Dolby og andre. De 2 kanaler kan så ligge på de 2 optiske spor på 35mm film eller de 2 kanaler der findes på TV-senderne og videomaskinerne. Derefter afkodes signalet igen til 4 spor når signalet afvikles i biografen, eller hjemme i stuen. Alt dette fordi der på filmstrimmelen og TV-transmissions kanalen og videomaskinerne ikke er plads til mere end 2 kanaler.

Afkodningen fra 2 til 4 spor foregår i dag med et processorsystem der kaldes pro-logic. I 4 kanals domænet kaldes de 4 spor for Left, Center, Right og Surround, i 2 spors domænet kaldes kanalerne for Left total og Right total eller Lt og Rt. Indkodningen foretages ved hjælp af nogle bredbånds filtre der drejer fasen på kanalerne i forhold til hinanden gennem hele båndet.

Mange små mixesteder har ikke mulighed for at aflytte den mix de laver gennem et 4 kanal system så de mixer det i alm. 2 kanalsystem. Dette er meget risikabelt for man kan IKKE vurdere hvordan tingene kommer til at lyde i en biograf på denne måde. Det må derfor frarådes på det kraftigste, at mixe i et studie der ikke har et 4 kanal system. Man skal jo huske, at når man bevidst ønsker at noget udelukkende skal komme i Surround kanalen ligger det i direkte modfase på Lt og Rt, og kan derfor lyde helt forkert i et 2 kanals system.

Matrixen der indkoder 4 kanaler til 2 kanaler, produceres af Dolby. Der er dog den hage ved indkoderne at man underskriver en aftale med Dolby som forpligter én til kun at anvende den til aftalte formål (en aftale om at producere til TV gør at man ikke nødvendigvis må bruge indkoderen til at producere film på osv.)

Jeg har udviklet en sådan indkoder som fungerer perfekt, og den må man godt anvende til produktioner både på film og TV, men man må ikke skrive på filmen at den er produceret i Dolby Stereo eller Dolby Surround, for det kan man sagsøges på. Der er dog ingen der kan forhindre een i at kalde produktionen for Surround Sound eller Ambience Sound el. tilsvarende, så pas på!

Jeg må desværre også fortælle at hvis man tror at den lydmæssige oplevelse af film er bedre i biografen end derhjemme så tager man grueligt fejl. Analogt set altså!! De nye digitalsystemer er mange gange bedre end det analoge. På optisk lyd er der maximalt en båndbredde på 16 kHz, som er svær at opnå i praksis, på konventionelle tone-kameraer. Laserkameraer går det lidt bedre med, men laboratoriet skal også lave en god udligning for at man kan opnå denne båndbredde. Desuden er dynamik-området også temmelig begrænset. Uden Dolby støjreduktions systemet er vi nede i et dynamikområde på 30-40 dB og man vil gerne have et område i nærheden af 100 dB. Det er her Dolby SR (Spectral Recording) (tidligere brugte man Dolby A) har sin eksistensberettigelse. Dolby SR er simpelthen en compresser under indspilning og expander under afspilning. Det fremragende ved SR i forhold til Dolby A er at SR deler frekvensområdet op i flere bånd men ikke med faste delefrekvenser. SR systemet analyserer løbende hvor i frekvensbåndet det er nødvendigt at comprimere signalet og flytter så nogle frekvensbånd dertil. Der kan altså vægtes i compressionen i op til 5 bånd dynamisk, afhængigt af hvor det er nødvendigt at comprimere. Meget kompliceret! Det er også derfor at det er MEGET vigtigt at indspille en dolby testtone (lyder lidt som en pinknoise) i rigtigt niveau på det indkodede materiale. Ellers er det ikke muligt at afdolbysere nøjagtigt; med katastrofal lyd til følge. Det er derfor også meget vigtigt, at få kontrolleret sine Dolby kort jævnligt af Dolby Labs.